Følg os
  • Slide3
  • Slide11
  • Slide10
  • Slide1
  • Slide3
  • Slide1
  • Slide10
  • Slide11

Ledige stillinger

Er du vores nye sagsbehandler?

På grund af en øget tilstrømning af boligkunder søger vi 3 – 4 sagsbehandlere. Vi søger sagsbehandlere som bl.a. skal forestå selvstændig godkendelse og berigtigelse af ejendomshandler, udarbejdelse af refusionsopgørelser samt andre tinglysningsopgaver.

Du skal indgå i vores sagsbehandlingsteam, og det er en forudsætning for at blive taget i betragtning, at du har erfaring med gennemgang af dokumenterne i en bolighandel, godkendelse af bolighandler samt berigtigelse af bolighandler.

Du bliver en del af et dynamisk team, hvor du vil have kontakt til firmaets køberrådgivere og til de boligkøbere, som du vil komme til at servicere. Du er servicemindet og god til mennesker. Og så er du typen, der sjældent laver fejl, selvom der er mange opgaver, der skal løses.

I vores koncept arbejder vi i høj grad hjemme fra og der er ikke mødepligt bortset fra til de fælles statusmøder. Det er derfor en forudsætning, at du evner at udvise en høj grad af selvdisciplin og vil kunne planlægge din egen arbejdsdag. Konceptet giver dig mulighed for at have en fornuftig balance mellem fritid og arbejdsliv og du får frihed til at prioritere din dagligdag, så arbejdet tilpasses din situation og ikke omvendt. Det er derfor ikke vigtigt, hvor du bor.

Du er i dag sikkert ansat på et advokatkontor med boligkunder, fx som advokatsekretær. Eller også er du ansat i en ejendomsmæglervirksomhed og sidder med ansvaret for køberrådgivning.

Købersmægler.dk er et rendyrket køberrådgivningskoncept, hvor vi udelukkende hjælper boligkøbere og sikrer boligkøbernes interesser bedst muligt i bolighandler. Vi sætter en ære i at være boligkøbers tætte rådgiver og i at skabe tillid og tryghed for vores kunder. Vores mission er, at boligkøbere skal være mindst lige så stærkt repræsenteret rådgivningsmæssigt i bolighandler som boligsælger er det. Det er det vi arbejder for hver dag.

Vi er Danmarks førende uafhængige køberrådgivningsvirksomhed og vi hjælper mere end 1.000 boligkøbere årligt. Vi går gerne forrest i udbredelsen af kendskabet til køberrådgivning som koncept og deltager i boligdebatten i medierne, hvor vi er flittigt citeret. Du vil derfor blive en del af en vækstvirksomhed, som kendetegnes ved en stærk iværksætterånd og hvor medarbejderne er vores vigtigste konkurrenceparameter. En stærk faglighed er alfa omega, så vi kan levere høj og ensartet kvalitet, hver gang vi hjælper en boligkøber.

Det er vort ønske, at du udvikler dig fagligt, så du fortsat vil være blandt de dygtigste i branchen. Du vil derfor få mulighed for at deltage i relevant efteruddannelse.

Vi mener at kodeordene for et godt arbejdsklima er et positivt sind, venlighed, respekt, en uformel omgangstone og plads til selv at kunne påvirke sin hverdag. Det gode arbejdsklima går hos os hånd i hånd med seriøsitet og stolthed ved det veludførte arbejde.

Ansøgning sendes pr. mail til job@koebersmaegler.dk

Ansøgningerne vil blive behandlet efterhånden som de modtages og vi vil løbende afholde samtaler.

Du er velkommen til at besøge vores Facebookside, hvor vi deler relevant content med vores følgere, kommenterer på boligmarkedet etc. 

 


Er du vores nye køberrådgiver?

Bliv køberrådgiver i Købersmægler.dk og bliv en del af en rådgivningsvirksomhed i vækst

Køberrådgiver søgers. Købersmægler.dk er en virksomhed grundlagt i 2014 med det formål at rådgive boligkøbere i forbindelse med deres boligkøb. Helt grundlæggende handler det hos os om at hjælpe boligsøgende med at finde den rette bolig til den rette pris.

Køberrådgivning er dermed kerneydelsen i Købersmægler.dk. Vi formidler ikke salg af boliger, men fokuserer 100 % på købet og på at varetage købers interesser. Vi hjælper med at finde og udvælge boligen, besigtige den, forhandle prisen, gennemføre handlen og berigtige handlen. Selve prisforhandlingen er vores hovedydelse og det er inden for dette område, at vi skaber den største forskel for vores kunder. Se mere om vores ydelser.

HVAD SØGER VI?

Vi er danmarks førende uafhængige køberrådgivere og vi er i rivende udvikling med store ambitioner og høje forventninger til vores fortsatte vækst. Vi er i dag vokset til at være et team på 12 og vi søger en mægler, som ønsker at arbejde seriøst og professionelt med købersiden og som ønsker at repræsentere Købersmægler.dk og specialisere sig inden for boligkøb og køberrådgivning. Se hvilke medarbejdere vi er i dag.

HVEM ER DU OG HVAD KAN DU? 

Det er væsentligt, at du er selvkørende og besidder et drive, som får dig ud over rampen som køberrådgiver hver dag. Du skal i høj grad skabe og forme din egen spændende hverdag lige fra at kontakte nye kunder, som er på udkig efter en ny bolig, have dialogen med mægleren, prisforhandle, gennemføre boligkøbet og godkende handlen. Du skal brænde for og kende boligmarkedet ud og ind og det er at krav, at du har stor erfaring med alle facetter af bolighandler. Vi forestiller os, at du er ejendomsmægler og har arbejdet i en årrække på sælgersiden i en kædebutik eller i en uafhængig ejendomsmæglervirksomhed.

Vi ønsker at ansætte en rådgiver, som har minimum 5-7 års erfaring som boligprofessionel. Du har måske allerede været købermægler for nogle kunder i din nuværende stilling. Du skal have lyst til at være en del af en innovativ og nytænkende iværksætterdrevet virksomhed. Du skal altså have en iværksætter i maven og du skal have et gå-på-mod, som man har svært ved at tage fra dig. Måske er du allerede selvstændig i dag med dine egne kunder og ønsker at være en del af Danmarks bedste og mest rendyrkede køberrådgivnings-brand.

HVAD TILBYDER VI?

Vi tilbyder, at du kan være med til at videreudvikle brandet Købersmægler.dk og få en del af et voksende marked for køberrådgivning. Du kommer til at tjene dine egne penge og får støtte af vores administrative ydelser såsom udarbejdelse af skøder/tinglysning, refusionsopgørelser, markedsføring, PR, administration og HR. Så kan du fokusere på køberrådgivning, på at udvikle Købersmægler.dk sammen med os.  Hvis du tror at en hverdag på ‘den anden side af bordet’ med fokus på boligkøberens interesser og ikke sælgerens er noget for dig, så opfordrer vi dig til at søge denne stilling. Du er også velkommen til at skrive til os på job@koebersmaegler.dk med eventuelle spørgsmål. Vi vil forsøge at svare hurtigst muligt. Send din ansøgning inkl dit CV til os – og nævnt gerne, hvor du så dette opslag. Vi ser frem til at høre fra dig.

Læs mere om det at være køberrådgiver samt om os generelt på http://koebersmaegler.dk

Du er velkommen til at besøge vores Facebookside, hvor vi deler relevant content med vores følgere, kommenterer på boligmarkedet etc. 

—————————————

Der er ikke yderligere ledige stillinger for øjeblikket.

Vi er dog altid interesserede i at høre fra dygtige og interessante profiler, så hvis du kan se en mulighed i at arbejde hos os, så send os en mail på job@koebersmaegler.dk

Kontakt

Købersmægler.dk
Nyvej 17, st.tv.
1851 Frederiksberg C,
Telefon: 70 99 99 00
Email: kontakt@koebersmaegler.dk
CVR: 36391030



Medlem af



Find os

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Kontakt

Skriv en besked og vi vender tilbage til dig. Passer det dig bedst at ringe til os? Ring nu på tlf 70 99 99 00

*Skal udfyldes

Gratis vurdering

Få en gratis Købsvurdering™ - hvis du skal købe bolig

Lige nu tilbyder vi en gratis og uvildig Købsvurdering™ af den bolig, som du overvejer at købe.

Ring på 70 99 99 00. Telefonen er åben til kl 22:00. Eller udfyld kontaktformularen herunder.