Landsdækkende køberrådgivning - åbent alle dage kl. 9.00 - 17.00. Ring til os på tel. 70 99 99 00 eller start en chat.

Sagsbehandler til juridisk afdeling søges

Er du den sagsbehandler, vi står og mangler til at servicere vores køberrådgivere og vores boligkøbere? Du vil blive en del af Danmarks førende køberrådgivningsvirksomhed og få muligheden for at arbejde hjemmefra med nogle af branchens bedste køberrådgivere som kollegaer. Vi har i dag 4 sagsbehandlere, som servicerer vores voksende juridiske afdeling, og vi har masser at lave. Er du nummer 5?

Forventninger:

Du er struktureret, og har et virkelig godt overblik
Du er en teamplayer og bringer værdi og energi ind i kollegiale sammenhænge
Du trives godt i en virksomhed hvor høj faglighed er en af grundstenene
Du er en haj til berigtigelse af bolighandler. Vores juridiske afdeling gennemgår og godkender handlerne og dit ansvar bliver at berigtige, udarbejde refusionsopgørelse, udarbejde de nødvendige tinglysningsmæssige ekspeditioner og binde en sløjfe på sagen
Du arbejder måske allerede i dag med berigtigelser af bolighandler i en advokatvirksomhed eller i en ejendomsmæglervirksomhed

Vi tilbyder:

En virksomhed i vækst og fremdrift, hvor konkurrenterne virkelig skal stå tidligt op for at følge med på vores niveau
En organisation med flad struktur og medbestemmelse, hvor du bliver set og hørt
En dagligdag, hvor du arbejder hjemmefra og har mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag
Et arbejde som du kan være stolt af og kunder og kollegaer som værdsætter det du kan, det du er og det du udfører
Et job på en eftertragtet arbejdsplads, en attraktiv lønpakke og gode vilkår

Bliver du lidt nysgerrig, så giv John Wulff et kald på 31106404 eller send ham en e-mail på [email protected] med et par ord om dig selv. Så tager vi den derfra.

Samtaler afholdes efterhånden som ansøgningerne kommer ind, da stillingen ønskes besat med tiltrædelse snarest muligt.

Læs evt det officielle stillingsopslag ved at klikke HER (Åbner i en ny fane)


Job ID: 13412
Oprettet: 15.08.2025
Arbejdsgiver:

Købersmægler

Arbejdssted:

Hjemmearbejdsplads

Seneste Artikler

Nye højder for boligpriserne – færre prisafslag og kortere salgstider
Artikler & Nyheder

Nye højder for boligpriserne – færre prisafslag og kortere salgstider

De nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne fortsætter opad for både huse, lejligheder og sommerhuse.
Boligkøb og prisforhandling - sådan presser man prisen ned
Artikler & Nyheder

Boligkøb og prisforhandling – sådan presser man prisen ned

Afslag på prisen ved boligkøb kan have stor betydning for mange boligkøbere. Læs med her om hvordan man prisforhandler ved køb af bolig og hvorfor kan det være en god ...
Boligkøb Guide - Alt du bør vide om at købe bolig
Artikler & Nyheder

Boligkøb Guide – Alt du bør vide om at købe bolig

Der er mange detajer forbundet med et boligkøb. I denne guide til boligkøb får du styr på alle de processer, tips og tricks der indgår i et boligkøb, lige fra ...
Ring til os
Skriv til os