Vurdering af bolig inden du køber.
Vi ser på boligen, området, tilstandsrapporten, potentialet etc. og giver på baggrund af dette vores anbefaling ift dine ønsker.
Pris: kr. 2.500,-
Vi besigtiger boligen og giver dig vores boligprofessionelle købsvurdering. Vi vurderer boligen nøgternt og med baggrund i vores mange års erfaring som ejendomsmæglere. Vi gennemgår herunder også de relevante dokumenter, så du også kan tage højde for indholdet i disse.
En grundig besigtigelse før du køber
Har du fundet en bolig, som du synes er spændende, og som kunne være et potentielt købsemne, er næste skridt at foretage en grundig besigtigelse af den pågældende bolig. Eftersom de fleste ejendomsmæglere er dygtige sælgere, er det vigtigt at lade en professionel køberrådgiver vurdere købet, investeringen og potentialet. På den måde vil du altid have en professionel fagmand på din side, som ved, hvilke aspekter ved boligen og handlen man skal være særligt opmærksom på.
I nogle tilfælde vil det være relevant, at vi inddrager en byggesagkyndig for at vurdere specifikke områder af boligen af mere teknisk karakter. Som supplement til vores køberrådgivning kan det eksempelvis være nødvendigt at få en professionel el-installatør til at tjekke, om boligens el-installationer er lovlige og sikre. Hos Købersmægler har vi et tæt samarbejde med en række dygtige byggesagkyndige, hvorfor vi også påtager os ansvaret for at koordinere dette som del af vores køberrådgivning. En fuld byggeteknisk gennemgang af en villa koster typisk omkring 3.500 kr., som du afregner direkte med den byggesagkyndige.
Få en Gratis Uvildig Købsvurdering
Lige nu tilbyder vi en gratis og uvildig købsvurdering af den bolig, som du har fundet og måske kunne være interesseret i. Det vil være en af vores køberrådgivere, som du får kontakt med. Du binder dig ikke til noget, og du kan frit vælge ikke at bruge os til andet end dette.
Ideen med den gratis uvildige købsvurdering er at klæde dig på som boligkøber til at stå stærkere og mere trygt i forbindelse med boligkøbet. I modsætning til en boligadvokat involverer vi os nemlig meget gerne i hele den proces der går forud for en evt købsaftale og bolighandel.
Hvad gør vi så?
Vi gennemgår de relevante boligdokumenter og databaser, som vi har tilgængelige samt for eksempel tilstandsrapport, elrapport, radonrisiko, risiko for oversvømmelse, støjgener, sammenlignelige prisnedslag osv. På den måde får du et overblik over, hvad vi som køberrådgiver mener, at du skal være særlig opmærksom på.
Hvor lang tid tager det?
Du kan forvente, at vi vender tilbage samme dag, hvis du har sendt os emailen inden kl 18. Vi arbejder typisk med købsvurderinger frem til kl 22 alle hverdage, hvor vores boligchat også er åben. For mange boligkøbere er det rart at tale med en køberrådgiver om aftenen, hvor der er fred og ro. Hvis man er et par, kan det også være rart, at begge to har mulighed for at deltage i samtalen. Selve samtalen tager typisk 20-30 minutter.
Andre relevante tilbud
Står du i en situation, hvor du allerede har modtaget en købsaftale, så tilbyder vi en gratis straksgennemgang af købsaftalen, så du kan sikre dig at du trygt kan skrive under. Det er afgørende, at der er de informationer i købsaftalen som kræves, herunder bl.a. de korrekte købsforbehold. Skriver du under på en købsaftale uden at den indeholder de korrekte forbehold, så risikerer du for eksempel, at du ikke har mulighed for at frafalde handlen, selvom din køberrådgiver eller bankrådgiver ikke vil godkende handlen.
Læs mere om Straksgennemgang af købsaftale