Landsdækkende køberrådgivning - åbent alle dage kl. 8.00 - 22.00. Ring til os på tel. 70 99 99 00 eller start en chat.

Ny bekendtgørelse kan gøre livet besværligt for førstegangskøber!

Ny bekendtgørelse kan gøre det svært for førstegangskøber at låne penge.

Førstegangskøber: overvejer du at købe bolig efter 1. november? Så skal du selv have en væsentlig opsparing med

Ny bekendtgørelse kan gøre det svært for førstegangskøber – Fra og med 1. november skal du selv lægge mindst 5 % af købesummen i udbetaling, når du skal købe bolig. Det siger en ny bekendtgørelse om god skik for banker, som træder i kraft fra og med november 2015.

Et boligkøb kan finansieres med realkreditlån for op til 80 % af købesummen (60 % for fritidshuse). De resterende 20 % har køberne hidtil kunnet låne i banken som et boliglån. Men den nye bekendtgørelse skal banken sikre, at du selv lægger en passende udbetaling af købesummen. Og ifølge bekendtgørelsen er en passende udbetaling minimum 5 %.

Bekendtgørelsen medfører, at en bank som udgangspunkt ikke må yde en fuld finansiering af køb af ejer- eller fritidsbolig. En bank må derfor ikke tilbyde køber en samlet finansiering i forbindelse med boligkøb, hvor der ydes lån med sikkerhed i fast ejendom inden for 95 % af købesummen, mens de sidste 5 % finansieres ved træk på en nyoprettet kredit. Har man derimod en eksisterende kredit, ser det ud til, at man godt kan bruge den til at dække de 5 %.

Under helt særlige omstændigheder vil det være muligt at fravige udgangspunktet om, at køberen skal kunne finansiere 5 % af købesummen på boligen. Men som udgangspunkt skal man som boligkøber selv kunne betale 5 % ud af egen lomme.

Hos Købersmægler frygter vi at det giver væsentlige udfordringer for førstegangskøbere i forbindelse med at flytte hjemmefra eller fra ungdoms-lejebolig til egen bolig. Man kan frygte at unge med en bedre økonomisk ballast fra mere velhavende forældre kan købe og investere i egen bolig, mens unge uden en forældrefinansiering ikke har de muligheder. Reglerne gælder som udgangspunkt ikke på andelsboliger, og vi forventer, at de kan give et større pres på et i forvejen presset andelsboligmarked, ikke mindst i hovedstaden.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have yderligere information og sparring omkring den nye bekendtgørelse. Kontakt os på 30408070.
Læs mere om vore køberrådgivning ydelser.

09/09/2015 af

Gratis Uvildig Købsvurdering

Skal du til at købe bolig, så kan vi hjælpe dig. Vi tilbyder en gratis uvildig købsvurdering af den bolig, du overvejer at købe. Bliv klædt bedre på til dit boligkøb. Læs mere om gratis købsvurdering.

Seneste Artikler

Den komplette guide til sommerhuskøb: Det skal du vide før du køber sommerhus
Artikler & Nyheder

Den komplette guide til sommerhuskøb: Det skal du vide før du køber sommerhus

Mange drømmer om sommerhus. Men overraskende mange købere opdager først efter købet problemer med fugt, kloak, lokalplaner eller dyre renoveringer. Sommerhuskøb er nemlig noget helt andet end at købe almindelig ...
De bedste råd til boligjagten som førstegangskøber!
Artikler & Nyheder

De bedste råd til boligjagten som førstegangskøber!

I denne guide giver vi dig vores vigtigste råd til, hvordan du kommer godt i gang med boligjagten som førstegangskøber.
Boligkøb Guide - Alt du bør vide om at købe bolig
Artikler & Nyheder

Boligkøb Guide – Alt du bør vide om at købe bolig

Der er mange detajer forbundet med et boligkøb. I denne guide til boligkøb får du styr på alle de processer, tips og tricks der indgår i et boligkøb, lige fra ...
Ring til os
Skriv til os