Drømmer du om at købe en lejlighed eller rækkehus mv. på Vesterbro i København, har vi her samlet nyttig information for boligkøbere om den charmerende og hippe Københavnske bydel.
Værd at vide om Vesterbro, København for boligkøbere
Før du køber bolig i et nyt nabolag, kan det være en god ide at undersøge området, inden du sætter din underskrift. Overvejer du at købe bolig på Vesterbro i København, har vi samlet nyttig information om den Københavnske bydel for boligkøbere.
Hvordan er bydelen Vesterbro?
Vesterbro er et gammelt Københavnsk arbejderkvarter, som grænser op til Indre By, Frederiksberg, Sydhavnen og Valby. I dag er størstedelen af indbyggerne på Vesterbro studerende, eller nyligt færdiguddannede. Med rundt regnet 70.000 indbyggere er Vesterbro hjem for omkring 10% af Københavns kommunes befolkning. Dermed er Vesterbro, Københavns mindste brokvarter målt i antal indbyggere. På Vesterbro er der en overvægt af unge mennesker, og i 2019 var det kun 7% af bydelens befolkning, som var over 65 år. Ved kommunalvalget i 2021 blev Enhedslisten det klart største parti på Vesterbro med over 30% af stemmerne.
Hvordan er boligforholden på Vesterbro
Det gamle Vesterbro er hovedsageligt præget af tæt bebyggelse, med boligkarréer opført omkring 1900-tallet. I den nye del af Vesterbro, som eks. Kongens Enghave, er de fleste boliger almene boliger, som er mindre tæt bygget. Størstedelen af boliger på Vesterbro består af lejligheder, og kun i få områder som f.eks. Humleby, er det muligt at erhverve sig et rækkehus eller en villa. Den mest almindelig boligform på Vesterbro er andelsboliger, som udgør 38% af den samlede boligmasse. Ca. 18% af bydelens boliger er ejerboliger, og har en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 58.500.
Vesterbros lokalkultur
Vesterbro er kendt for sine beværtninger og restauranter. Værnedamsvej på Vesterbro er en gade fyldt med restauranter, og bliver af madentusiaster kaldt et gourmetparadis. Kødbyen er et af de mest populære områder i hele København, og ligger ved Halmtorvet på Vesterbro. Kødbyen er et område, hvor slagtere og kødgrossister, ligger side om side med Københavns mest populære spisesteder, gallerier og natklubber. Kødbyen er delt op i den Den Hvide, Den Grå og Den Brune Kødby, alt efter hvilken farve de omkringliggende bygninger har.
Vesterbros historie
Vesterbro er kendt som et område, der tidligere har været forbundet med lavere økonomisk og social velstand. Op gennem 1990’erne blev der igangsat en omfattende byfornyelse, som har medvirket til at bydelen i dag, er et af de mest populære steder i København. På trods af opblomstringen i 90’erne bærer bydel stadig præg af dens historie, hvilket bidrager til kvarterets charmer og hippe kultur.
Rådgivning om Boligkøb på Vesterbro
Hvis du overvejer at købe bolig på Vesterbro, kan du med fordel kontakte os for at høre mere om dine muligheder for at købe bolig på Vesterbro. Til dagligt hjælper vi vores kunder med at spare penge og bekymringer, i forbindelse med boligkøb. De bedste resultater opnås, jo tidligere vi bliver involveret i købsprocessen. Læs mere om køberrådgivning ved boligkøb.