Mandag 18. januar bragte DR i radioavisen et indslag, som omhandlede energimærkningen på boliger og betydningen for salg og prissætning ifm salg. I denne artikel offentliggør vi resultaterne af en ny undersøgelse, som fortæller, at energimærkningerne i virkeligheden har meget lille betydning ifm valg af ny bolig. I stedet er det ”den gode investering”, som topper listen af kriterier for valg af bolig.
Energimærkning
Mandag 18. januar bragte DR i radioavisen et indslag, som omhandlede energimærkningen på boliger og betydningen for salg og prissætning i forbindelse salg. I denne artikel offentliggør vi resultaterne af en ny undersøgelse, som fortæller, at energimærkningerne i virkeligheden har meget lille betydning i forbindelse med valg af ny bolig. I stedet er det ”den gode investering”, som topper listen af kriterier for valg af bolig.
Sammenligner vi energimærkningen af boliger med energimærkning af hårde hvidevarer og på biler, så er der milevid forskel til, hvordan man som køber bruger oplysningerne. For langt de fleste boligkøbere er det fortsat ikke et kriterie, som har særlig stor indflydelse.
Dermed tager vi brodden af den diskussionen omkring misvisende energimærkninger som blandt andet er behandlet i DR Radioavisen 18. januar. En ny undersøgelse som vi har udført blandt mere end 100 boligkøbere viser, at energimærkningen er langt nede på listen over kriterier for valg af ny bolig. Vi vil måske endda gå så vidt som at kalde energimærkningen decideret irrelevant for boligkøberne i langt de fleste tilfælde.
Når vi sammen med boligkøberen diskuterer kriterier for valg af ny bolig, så er en god energimærkning ofte noget, som køberen nævner i den indledende dialog, som et væsentligt kriterie. Men på det tidspunkt er boligkøberen også i en fase, hvor han selv synes at en meget lang række kriterier skal opfyldes, hvis han skal købe noget. Når vi så sætter os ned og diskutere væsentlighed og opstiller prioriterede kriterier, så er energimærkning så langt nede på listen, at det i rigtig mange tilfælde må betegnes som irrelevant.
De vigtigste kriterier
De 10 væsentligste kriterier for valg af ny bolig ser ifølge undersøgelsen således ud:
- Boligen skal være en god investering
- Nære venner og nære familie skal bo i nærheden
- Boligen skal ligge i nærheden af arbejdspladsen
- Offentlige transportmuligheder skal være gode
- De tilknyttede institutioner og skoler skal være gode og ligge i nærheden
- Boligen skal have altan, have eller grøn fællesgård
- Lav kriminalitet og trygt lokalmiljø
- Det skal være muligt at vokse i boligen
- Energimærkningen skal være god
- God adgang til kultur- og fritidstilbud
Kriteriet som toppen listen er, at boligen skal være en god investering. Det er nyt, at der er så stor fokus på dette kriterie, som bl.a. dækker over, at købsprisen skal være lavere end udbudsprisen samt, at boligen skal kunne sælges igen med fortjeneste. Det er nyt, at det italesættes så markant, som vi ser det nu. Årsagen skal muligvis findes i den finanskrise, som vi alle har meget frisk i erindringen. Der er fortsat mange boligejere, primært i provinsen, som har gjort en dårlig boliginvestering og det kommer de måske aldrig ud af igen. Og fordi forskellen på en god og en dårlig investering faktisk har afgørende betydning for resten af ens liv, så er dette kriterie på førstepladsen. Samtidig er det desværre en af de ting, som er meget svært selv at gennemskue og sikre sig som boligkøber.
Der har tidligere været offentliggjort resultater af undersøgelser, som peger i samme retning med pris som en af de væsentligste parametre. Se artikel fra Boligsiden og hos Børsen.
Førstepladsen bunder reelt i frygt, usikkerhed og bekymring
Energimærkningen, som for nylig har været behandlet kritisk i medierne af blandt andet Danmarks Radio, viser sig ikke at have nogen nævneværdig betydning. Det gør derimod begrebet ”nærhed”. Man vil gerne have alting i nærheden og ifølge livsstilsekspert Olga Bastian er det en tendens som er fremherskende:
>> Nærhed som begreb har vundet mere og mere plads i danskernes bevidsthed. Vi vil gerne have nærhed i hverdagen, i forhold til vores børn, partner, samtaler mv. Men altså også mere i mere praktisk betydning i forhold til den fysiske afstand til job, skoler, venner, familie mv. Så det undrer ikke mig, at det ”nærhed” er så afgørende i mange af kriterierne. Det er en metatrend, som er i stadig fremgang. <<
Til spørgsmålet om, hvorfor det økonomiske kriterie er vigtigere end alt det andet svarer Olga Bastian, at det har at gøre med oplevelsen af tryghed.
>> Tryghed handler ikke nødvendigvis om lav kriminalitet, gadebelysning og så videre. Det handler i høj grad om den mere overordnede tryghed, der ligger i at have en sund og god økonomi, som betyder at man har et vist råderum. Hvis man spørger ind til folks bekymringer, så handler det ofte i sidste ende om frygten for pludselig at sidde med en skidt økonomi. Det er noget kulturelt, som vi er blevet opflasket med og skal også ses i lyset af, at vi i virkeligheden lever i et meget trygt samfund i Danmark uden krig, hungersnød, naturkatastrofer og tung kriminalitet. Da disse ting heldigvis er fraværende retter vi vores bekymringer mod noget andet. Og dermed kan der opstå en bekymring for at gøre en dårlig boliginvestering med en dårlig privatøkonomi som resultat, fordi konsekvenserne af at gøre en dårlig investering er så store.<<
Relevant energimærkning – et spørgsmål om tid
Hos Købersmægler mener vi, at det er et spørgsmål om tid, før energimærkningerne begynder at få større betydning. Vi kan blandt andet pege på stigende omkostninger til opvarmning af bolig, som en faktor. Med stigende priser på energi, så bliver energiudgifterne en større og større andel af den samlede omkostning ved at eje en bolig, specielt hvis renterne fortsat bliver ved med at være så lave, som det er set de seneste år. Dog er det reelle forbrug det væsentligste.
Det er altid mere spændende at se på, hvad den nuværende ejer har af energiforbrug i forhold til at se på en hypotetisk og teoretisk energimærkning udarbejdet af en energikonsulent. Virkeligheden er mere interessant end teoretiske modeller. Og når det viser sig, at energimærkningerne er så fejlbehæftede, som det er tilfældet, så kan det ikke tages seriøst. Det faktiske energiforbrug i boligen er meget mere interessant for at kunne danne sig et overblik over, hvad det koster at bo i boligen. Den nuværende ejer har højst sandsynligt haft en helt almindelig energiadfærd, så det forbrug der har været registreret i den forbindelse, må man tage for pålydende. Bliver energimærkningerne mere præcise, så kan det bruges til blandt andet at screene markedet for boligkøberne, men så længe der er tvivl om korrektheden i mærkningsordningen, så synes vi ikke det kan bruges til særlig meget.
