Boligkøbere er ikke altid opmærksomme på de løbende udgifter, når de skal købe bolig. Men det kan have stor betydning for den samlede boligøkonomi, hvis boligkøberen køber en bolig med for høje løbende udgifter.
Boligkøbere er ikke opmærksomme på de løbende udgifter, når de skal købe bolig.
I vores køberrådgivning støder vi ofte på boligkøbere, som ikke er opmærksomme på de løbende udgifter på den bolig, som de har forelsket sig i. Men det har faktisk stor betydning for den samlede boligøkonomi, hvis boligkøberen vælger en bolig med meget høje løbende udgifter.
Omkostningerne ved realkreditlån/finansiering fremgår af salgsopstillingen, og det er langt de fleste boligkøbere opmærksomme på. Det er synligt og det er nemt at forstå og afkode. Værre står det til med de løbende udgifter til fx vedligeholdelse, varme, el og vand. Disse udgifter er ikke på samme måde trukket frem og det er derfor svært at sammenligne boliger. Der kan imidlertid være store forskelle, boliger imellem, på de løbende udgifter.
Forskel på huse
Ældre huse har typisk et langt mere belastet varmeregnskab end nyere huse. Årsagen er ganske simpelt byggematerialer, isolering osv. Men et ældre hus er i langt de fleste tilfælde også dyrere at vedligeholde. Er huset bevaringsværdigt, så kan det være en dyr affære at renovere og vedligeholde et ældre hus. Men alt for få boligkøbere er opmærksomme på de store forskelle.
Der kan være mange penge at spare ved at købe den rette bolig
Forskellen i de løbende udgifter kan årligt løbe op i mange tusinde kroner, og har man ikke en husholdningsøkonomi, der kan holde til dette, så kan det blive en stressende affære at stå med disse udgifter.
En del af de overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med boligkøb er derfor, hvor meget de løbende udgifter betyder. Det er ikke en parameter, som man må være overhøring. Det er rede penge og disse løbende udgifter kan nemt overstige de udgifter, der er forbundet med finansieringen, da realkreditlån i de seneste mange år har været billige at finansiere.
Benyt køberrådgivning når der skal købes bolig
Det kan være svært at få en fornemmelse af, om de løbende udgifter er høje eller lave, hvis ikke man sammenligner forskellige boliger. Det kan en køberrådgiver hjælpe med som en naturlig del af køberrådgivningen. Eller man kan sammenligne forskellige boliger, for at få en fornemmelse af om den bolig, som man er interesseret i ligger på et fornuftigt niveau.
Læs hele artiklen: Sydkysten Lokalavis Boligmagasin – Husk de løbende omkostninger.