Børsen følger op på historien om lejligheder uden bopælspligt – om det at købe bolig uden bopælspligt og tænke investering med i sit boligbehov.
Børsen følger op på historien om lejligheder uden bopælspligt ved at tale med kunden hos Købersmægler, Jan Zederkof om det at købe bolig uden bopælspligt og tænke investering med i sit boligbehov. Jan har købt en projektlejlighed i indre København, nærmere bestemt i Carlsbergbyen. Her sker der for øjeblikket en rivende udvikling, hvad angår opførelse af nye boliger, butikker og et nyt lokalmiljø. Jan bor fortsat i Middelfart men lejligheden, som Købersmægler har hjulpet ham med at erhverve skal fungere som Jans faste base, når han er i København. Det er han ca en gang om ugen, så alternativt skulle han bo på hotel, med alt hvad det indebærer på godt og ondt.
København på prøve
Jan kunne som sådan godt blive ved med at tjekke ind og ud af hoteller, når han besøger hovedstaden i forbindelse med sit arbejde og på weekendturene med familien. Men ideen med at købe lejligheden er også at prøve det at bo i København af. På den måde opfylder lejligheden flere behov, dels i form af en base, når der er møder i København og dels som prøvebolig, så beslutningen om at flytte til København kan gøres på et bedst muligt grundlag. Samtidig er det muligt at leje lejligheden ud på korttidsbasis til fx turister og på den måde få en del af udgifterne til lejligheden finansieret.
Alternativ til pensionsopsparing
Lejligheden i Carlsbergbyen er absolut en af de mere luksuriøse. Den ligger øverst oppe og der etableres en stor tagterrasse. En medvirkende årsag til at Jan har valgt at købe en lejligheden i København er blandt andet, at han anser det som en god investering. Som selvstændig erhvervsdrivende har han ikke en pensionsopsparing på samme måde som mange lønmodtagere har. Så der var helt klart også et element af god investering med i Jans overvejelser, da han tog skridtet.
Prisnedslag på boliger uden bopælspligt
Det er sjældent muligt at få prisnedslag på projektlejligheder i disse år, simpelthen fordi de er for eftertragtede og fordi der ikke er en kultur for prisnedslag inden for projektbyggerier. Det lykkedes dog i dette isolerede tilfælde, at få et væsentligt prisnedslag på den lejlighed, som Jan valgte at købe, men det hører til sjældenhederne, at det sker. Til gengæld er prisnedslaget med til at danne fundamentet for den gode investering – at man allerede er “lidt foran” til at starte med.
Hvor er boligerne uden bopælspligt?
Der er ikke et register, hvor man kan finde boliger uden bopælspligt, men ønsker man en bolig uden bopælspligt, for eksempel fordi man er udlandsdansker og først kommer hjem om et stykke tid, så skal man se efter de nyopførte boliger. I København er det “de nye områder” langs havnen, langs vandet på Østerbro, ved Amager Stand og nybyggerierne i inde by. I København er der godt 2.700 boliger der har status af at være “uden bopælspligt”, som det populært kaldes. Lejlighederne er typisk større lejligheder på mere end 100 kvadratmeter og kan sagtens være et godt stykke over 200 kvadratmeter.
Køberrådgivning vedrørende bolig uden bopælspligt
Ønsker du køberrådgivning omkring boligkøb uden bopælspligt, så kontakt os på 70 99 99 00.