Når den nye ejendomsmæglerlov træder i kraft 1. januar 2015 betyder det blandt andet at købere i langt højere grad end tidligere kan få brug for en køberrådgiver ved boligkøb.
Køberrådgiver introduceres som begreb i ny ejendomsmæglerlov
En ny ejendomsmæglerlov træder i kraft 1. januar 2015. Det betyder bl.a., at købere i langt højere grad end tidligere, vil få brug for køberrådgivning ved boligkøb da det præciseres at sælgers ejendomsmægler varetager sælgers interesser. Hos Købersmægler tror vi på at begrebet køberrådgiver vil blive etableret og vil få fodfæste blandt danskerne.
Boligkøber bør medbringe en køberrådgiver
Hos Købersmægler mener vi, at det specielt er værd at bide mærke i paragraf 24, 25 og 26. Her gøres det klart at ejendomsmægleren er sælgers mand og det er sælgers interesser der skal varetages. Dermed bør det endelig være klart for alle, at køber i forbindelse med boligkøb bør medbringe sin egen rådgiver – det vi kalder for en køberrådgiver. Så varetages køberens interesser og der er en balance i handlen.
Ny ejendomsmæglerlov pr. 1. januar 2015
Folketinget vedtog i maj 2014 en ny lov om formidling af fast ejendom, der åbner for køberrådgivning. Loven der trådte i kraft den 1. januar 2015, er en blanding af nye tiltag samt en videreførelse af tidligere regler. Loven har blandt andet afsæt i en analyse om ejendomsmæglerområdet, som Erhvervsstyrelsen udarbejdede i 2013.
Større gennemsigtighed, effektivitet, sikkerhed og tryghed for forbrugerne
Den nye lov har til formål at bidrage til gennemsigtighed, effektivitet, sikkerhed og tryghed for forbrugerne i forbindelse med ejendomshandel. Omsætning af fast ejendom gælder store værdier, både totalt for samfundet og ikke mindst for den enkelte forbruger. Dette også gør det vigtigt at omsætningen foregår på en betryggende måde. Ændringerne i loven er indført med formålene om at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbrugerinformationen på området, lette erhvervet for administrative byrder, øge konkurrencen samt skabe mulighed for et mere effektivt boligmarked.
Større klarhed om ejendomsmæglerens rolle
For at skabe større klarhed for forbrugerne er ejendomsmæglerens rolle præciseret, så der ikke kan være tvivl om, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant, og ejendomsmægleren må derfor ikke længere formidle lån til finansiering af køb af fast ejendom, hvorved det undgås, at ejendomsmægleren får en rådgivende rolle over for køber. Ejendomsmægleren må dog stadig henvise forbrugeren til samarbejdspartnere.
Forbrugerne præsenteres alene for oplysninger, der er af central betydning for bolighandlen
Som led i at forbedre forbrugerinformationen er en række af ejendomsmæglerens rådgivningspligter og oplysningskrav ophævet eller justeret, så forbrugerne alene præsenteres for de oplysninger, der er af central betydning for bolighandlen. I dag betyder de detaljerede informationskrav, der stilles til ejendomsmægleren, at gennemsigtigheden begrænses. Bl.a. er kravet om, at brutto-/netto-udgifterne skal fremgå af salgsopstillingen, erstattet af oplysninger om ejendommens kontantpris og ejerudgifter. Det vil give forbrugeren et mere retvisende billede af, hvad en ejendom reelt koster. Ejendomsmægleren må dog stadig gerne beregne et brutto- og nettobeløb på baggrund af en nærmere fastsat standardfinansiering, men modsat tidligere må ejerudgiften ikke indgå i beløbene.
Aftalefrihed om ejendomsmæglerens vederlag
Begrænsningerne af, hvordan ejendomsmæglere kan aftale vederlag blevet ophævet. Dermed har ejendomsmæglerne fået mulighed for at udvikle nye koncepter, og der er skabt grundlag for øget priskonkurrence.
Mulighed for at indføre regler om åbenhed i budprocessen
Der er indført hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om åbenhed om indkomne købstilbud med henblik på at øge gennemsigtigheden for forbrugerne i forbindelse med budgivningen. Inden den konkrete udmøntning af denne hjemmel skal der dog foretages analyse af den forbrugerøkonomiske adfærd i forskellige markedskonjunkturer.
