Landsdækkende køberrådgivning - åbent alle dage kl. 08.00 - 22.00. Ring til os på tel. 70 99 99 00 eller start en chat.
Købersmægler i Børsen om boligkøb og prisafslag

Købersmægler i Børsen om boligkøb og prisafslag

Hans Henrik og Liv er parret som Børsen møder i artiklen som er hovedhistorien i dagens avis. I april måned hjalp Købersmægler parret med at få den rette lejlighed for dem til den rette pris. En af kardinalpunkterne var prisforhandlingen og det endte med et fornuftigt prisafslag.

Børsen har mødt et par på Vesterbro i København, som Købersmægler har rådgivet omkring deres boligkøb og prisafslag

Købersmægler har hjulpet Hans Henrik og Liv med at købe den rette lejlighed til den rette pris. En af kardinalpunkterne var prisforhandlingen, og det endte med et fornuftigt prisafslag. Der bliver givet afslag i hver anden bolighandel, når det gælder ejerlejligheder i København. Og andelen af lejligheder, hvor der gives prisafslag har været støt faldende siden 2009. I 2009 imødekom sælgerne prisforhandling i mere end 80 % af handlerne og det tal er, desværre for boligkøberne, siden faldet markant.

Færre bolighandler med afslag

Men der er selvfølgelig stadig prisafslag at hente. Men hvorfor er der i dag færre handler, hvor der skæres af udbudsprisen end tidligere? En af de oplagte årsager er, at der er kommet væsentligt mere gang i markedet end lige efter finanskrisen i 2009. Der var en periode lige efter krisen, hvor det for alvor var købers marked og hvor sælgerne frygtede så meget for situationen, at de var villige til at give endog store prisnedslag for at slippe ud af en bolig. I dag er markedet igen normaliseret, specielt i de større byer, mens sommerhusmarkedet stadig halter gevaldigt bagefter.

Sælgers mægler er utrolig dygtig til at læse boligkøberen

En anden årsag er at sælgerne er blevet mere rustet til at modstå udspil omkring prisforhandling fra en potentiel købers side. Sælgers ejendomsmægler har tidligere næsten udelukkende været fokuseret på at få boliger til salg og har ikke haft den fornødne fokus på at holde udbudsprisen og insistere på at en bolig er prissat korrekt. Hos Købersmægler er det vores opfattelse, at der er sket en ændring i mentaliteten og tilgangen hos sælgermæglerne. Det er vigtigere i dag, at sælger får det optimale ud af deres salg. Dette skal ses i lyset af at der pr 1. januar 2015 er indført en ny ejendomsmæglerlov (Lov om formidling af fast ejendom) som slår fast, at sælgers mægler udelukkende er sælgers repræsentant, udelukkende skal varetage sælgers interesser og skal informere køber om, at denne bør bruge egen rådgiver – en såkaldt køberrådgiver. Udrulningen af loven har skabt et marked for køberrådgivning og har skabt et tiltrængt fokus hos de etablerede ejendomsmæglerkæder omkring at repræsentere og rådgive sælger. På denne måde kan man sige at mæglerkæderne er blevet mere fokuserede og har opbygget værktøjer som de ved virker, når en boligkøber forsøger at prisforhandle. Mæglerne er simpelthen eksperter i at læse køberne og er ufatteligt dygtige til at få det optimale ud af situationen, specielt når køber ikke har en professionel rådgiver. Så er langt de fleste købere på herrens mark.

Køberrådgiver med tidligt i processen

Hans Henrik og Liv valgte at involvere Købersmægler så tidligt i processen, at vi kunne håndtere forhandling af prisafslag og vilkår inden vi varetog den juridiske sagsbehandling. Det er efter vores mening det optimale tidspunkt at involvere en køberrådgiver. Har man selv påbegyndt forhandlingen, så er det meget svært for en professionel rådgiver at gå ind og åbne forhandlingerne igen med et andet udgangspunkt. Ofte kommer boligkøbere til os, som er løbet panden mod muren i en prisforhandling og ikke ved, hvordan de kommer videre. En svær situation. Det er afgørende at komme godt i gang med forhandlingerne. En forhandlingssituation handler for det første om at skabe et positivt forhandlingsmiljø. Det er basic viden inden for forhandlingsteknik og samtidig et område, hvor rigtig mange boligkøbere kommer afsted på det forkerte ben, simpelthen fordi de ikke er vant til hvordan man griber forhandlinger an. Nogle starter ud med at kritisere boligen eller tilstandsrapporten markant for at retfærdiggøre et prisnedslag. Det er slet ikke måden at få de bedste vilkår på og står på side 1 i den store håndbog om forhandling.

Prisforhandling er et håndværk

Det at forhandle er i bund og grund et håndværk, et spørgsmål om erfaring og ikke mindst et spørgsmål om at kunne frigøre sig fra de irrationelle og følelsesmæssige aspekter af en handel. Køber man et hjem til sig selv, så har man følelser med. Og det skal man også have. Når man køber en bolig, så køber man et sted, som skal danne rammerne for en masse fantastiske oplevelser, tryghed og opfattelsen af et rigtigt hjem. Ved at involvere en professionel rådgiver, så sikrer man sig, at man har en udenforstående, som ikke har følelser med i handlen og som har værktøjerne og erfaringen til at forhandle optimalt på ens vegne.

Ønsker du hjælp til dit boligkøb, så er du velkommen til at kontakte os på 70 99 99 00 eller på [email protected]

10/08/2016 af

Gratis Uvildig Købsvurdering

Skal du til at købe bolig, så kan vi hjælpe dig. Vi tilbyder en gratis uvildig købsvurdering af den bolig, du overvejer at købe. Bliv klædt bedre på til dit boligkøb. Læs mere om gratis købsvurdering.

Seneste Artikler

Overvejer du at købe bolig? Her er hvad du skal vide om de nye ejendomsvurderinger 2023 / 2024
Artikler & Nyheder

Overvejer du at købe bolig? Her er hvad du skal vide om de nye ejendomsvurderinger 2023 / 2024

Er du på udkig efter en ny bolig? Så læs med her og forstå som boligkøber hvad betydningen af de nye ejendomsvurderinger er og hvordan de kan påvirke din fremtidige ...
Boligkøb og prisforhandling - sådan presser man prisen ned
Artikler & Nyheder

Boligkøb og prisforhandling – sådan presser man prisen ned

Afslag på prisen ved boligkøb kan have stor betydning for mange boligkøbere. Læs med her om hvordan man prisforhandler ved køb af bolig og hvorfor kan det være en god ...
Boligkøb Guide - Alt du bør vide om at købe bolig
Artikler & Nyheder

Boligkøb Guide – Alt du bør vide om at købe bolig

Der er mange detajer forbundet med et boligkøb. I denne guide til boligkøb får du styr på alle de processer, tips og tricks der indgår i et boligkøb, lige fra ...
Ring til os
Skriv til os