En konsekvens af den nye ejendomsmæglerlov er, at sælgers mægler ikke længere må komme med lånetilbud til boligkøberen.
Realkreditlån: Forbrugerrådet er for en gang skyld helt galt på den
En af konsekvenserne af den nye ejendomsmæglerlov er, at sælgerens mægler ikke længere må komme med lånetilbud til boligkøberen – de må kun komme med et standardforslag og så må man som boligkøber selv finde alternativer.
Realkreditlån: Hos Forbrugerrådet udtalte direktør Lars Pram den 24. december, at forbrugerrådet mener at “det ville have været i forbrugernes interesse, at man fik nogle alternative forslag til finansiering, da de fleste forbrugere i forbindelse med køb af ny bolig, ikke undersøger markedet” (Citat Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk.) Lars Pram fortsætter videre ud ad samme tangent: “– Derfor ville det være godt for konkurrencen og forbrugerne, hvis man også fik alternative lånetilbud fra sin ejendomsmægler“.
Størstedelen af danske ejendomsmæglere er ejet af en finansiel partner
Hos Købersmægler er det med en vis undren, at vi læste Lars Prams udtalelser til TV2. Man må gå ud fra, at Lars Pram er fuldt ud bevidst om at langt størstedelen af danske ejendomsmæglere er ejet af en finansiel partner som tilbyder realkreditlån og boliglån. Ved at lade sælgers mægler foreslå finansieringsmuligheder til potentielle købere, bør det være selvsagt, at vedkommende hverken uafhængigt eller objektivt kan hjælpe eller rådgive boligkøberen om de bedst mulige lånemuligheder, prisforhandling og lign.
Ejendomsmægleren er sælgerens mægler og bør foreslå boligkøberen at involvere en køberrådgiver
At købe ny bolig er en stor beslutning og en boligkøber bør ikke begynde at travle finansieringsmarkedet igennem alene. Sælgerens mægler bør foreslå boligkøberen at involvere egen rådgiver – en såkaldt køberrådgiver. En køberrådgiver vil kunne rådgive og vejlede køberen i alle købets facetter og vil ligeledes kunne varetage købers interesser, når det kommer til finansieringen. Således får boligkøberen en uvildig rådgivning forudsat at køberrådgiveren ikke er en del af en af de eksisterende ejendomsmæglerkæder som ejes af en finansiel partner.
Læs mere om vore køberrådgivning ydelser.