Regeringen kom i december med udmeldinger om forventningen til stigende boligpriser i 2016 og 2017 i det der kaldes for regeringens økonomiske redegørelse.
Regeringens boligudmeldinger
Regeringen kom i december med udmeldinger om forventningen til stigende boligpriser i 2016 og 2017 i det der kaldes for regeringens økonomiske redegørelse. Man kunne dermed læse i medierne at regeringen ”forventer en stigning i boligpriserne på 4 % i 2016 og det samme i 2017”. Der er flere problemer med sådanne udmeldinger. Og det ender nemt med at blive selvopfyldende profetier, og markedet kan blive påvirket direkte som konsekvens af regeringens udmelding.
Regeringens skøn for boligpriserne for 2016 og 2017 ligger over vismændenes. Regeringen forventer en stigning på 4 % i 2016 og det samme i 2017. Sådan fremgår det af den seneste økonomiske redegørelse.
Vi hæfter os ved to ting: For det første, at regeringens skøn ligger over vismændenes. Hvorfor forholder det sige sådan? For det andet, at disse udmeldinger i sig selv kan påvirke markedet. Det derfor let bliver til en selvopfyldende profeti.En politisk udmelding som denne, hvor væsentlige autoriteter står bag, kan blive brugt som et argument fra sælgers og ejendomsmæglernes side for at presse prisen opad. Dermed kan køberne ende med at betale en højere pris for en bolig, blot på baggrund af regeringens udmelding.
Boligpriserne stiger
Vi har selvfølgelig ikke noget imod, at priserne stiger på boliger. Det skal de over tid, da vores økonomi i høj grad handler om vores boligers værdi i Danmark. Men vi synes, at man skal være varsom med at snakke det op, specielt fra politisk side. Og bare det, at det bliver præsenteret og fremlagt som det gør betyder, at det er noget mange folk tager for gode varer.
Det er ikke optimalt at påvirke et følsomt marked som boligmarkedet ved en politisk stillingtagen. Folk forholder sig ikke nødvendigvis kritisk nok til de økonomiske modeller, der ligger bag regeringens udmelding, men tager det tit og ofte for pålydende. Modellerne der ligger bag er uigennemskuelige og komplekse samtidig med, at de bliver nødt til at være forenklinger af virkeligheden. Hos Købersmægler.dk mener vi at udviklingen i boligpriserne skal bestemmes af markedskræfterne og derudover konkrete initiativer, som fx det vi har set fra Realkredit Danmark omkring at tilgodese udkantskommunerne med andre krav i forbindelse med låntagning. Ikke af regeringen eller politikere, som måske er farvede i deres stillingtagen, fordi det ville se godt ud i et vækstperspektiv med et boomende boligmarked og salgspriser, der tager nogle gevaldige spring opad.
Hvad mener de med “boligpriser”?
I rapporten, som ligger til grund for udmeldingerne behandles udelukkende ”priser på enfamiliehuse”. Det skal man tage meget bogstaveligt, for der er faktisk tale om tal som udelukkende har med enfamilieshuse at gøre. Det vil sige, at man ikke tager andre boligtyper med i sin analyse, fx ejerlejligheder. Problemet er så at fra at regeringen melder ud omkring deres forventninger og til at medierne skriver om det, så ændrer begrebet sig fra ”priser på enfamilieshuse” til ”boligpriser”. Dermed sker der en forenkling blot i den proces, hvor medierne behandler emnet og det er i sig selv misvisende. Stigningen (procent) i prisen for omsatte ejerlejligheder har siden 2014 ikke været med i regeringens analysebilag. I 2014 var stigningen dog 8,6 %. Til sammenligning var stigningen i prisen for enfamilieshuse 3,4 %. Så det er væsentligt at holde sig for øje at regeringens redegørelse omhandler enfamiliehuse og at billedet ser anderledes ud, hvis øvrige boligformer tages med i modellerne.
Generalisering på boligmarkedet er umulige
Noget andet er, at det i det danske boligmarked er umuligt at udtale sig generelt, når det kommer til prisstigninger på landsplan. Det bliver en gennemsnitsbetragtning med voldsomme udsving. De største byer trækker op og udkantskommunerne trækker den anden vej, og hvem kan så bruge forudsigelsen om en stigning på 4 % i 2016 på landsplan? Er det godt eller skidt? Hvad med det område jeg bor i, kan man spørge sig selv? Sammenligner man med 2015, så endte prisstigningerne der med ca 6,3 %, så der er principielt tale om en opbremsning, hvis regeringens forventning til 2016 og 2017 holder stik.
Historisk har regeringen haft svært ved at ramme rigtigt. I december 2014 vurderede man for eksempel at 2015 ville byde på prisstigninger på 3,5 %, men der endte vi næsten med det dobbelte viste det sig.