Forbindelse med et boligkøb, er der en række udgifter køberen skal betale. I de fleste bolighandler udgøres det af udbetalingen samt en række omkostninger som kommer ved siden af. Dette defineres som købers kontantbehov.
- Udbetaling
- Betaling at rådgivning, købermægler mv.
- Tinglysning af skøde og pantebreve.
- Betaling til diverse foreninger, f.eks. antenneforeningen, grundejerforening og ejerforening.
- 50% betaling af ejerskifteforsikringen, såfremt købet er indbefattet af huseftersynsordningen.
I nedenstående er vist en række regneeksempler:
Tinglysning af skøde
Tinglysningen koster et grundbeløb på 1.660 kr, samt 0.6 % af købesummen. Såfremt prisen på boligen er 2.500.000 kr. vil tinglysningsafgiften være 1.660 kr. + (0,6% x 2.500.000 kr.) = 1.660 kr. + 15.000 kr., = 16.660 kr.
Tinglysning af Pantebrev/ Realkredit
Grundbeløbet for tinglysningen er 1.640 kr., + 1,45% af hovedstolen.. Tager vi igen udgangspunkt i 2.500.000 kr., vil 80% pantebrev udgøre 2.000.000 kr. Afgiften være 1.640. kr., + (1,45% x 2.000.000 kr.) = 30.640 kr.
Banklån – tinglysning
Hvis der skal lånes yderligere 15% af købesummen i banken, skal pantebrevet for dette ligeledes tinglyses. Ingen er grundbeløbet 1.640 kr., + 1,45% af summen. Hvis pantebrevet således er på 150.000 kr., vil afgiften være 1.640 kr. + ( 150.000 kr. x 1,45 ) = 3.840 kr.
Øvrige afgifter ifm. Finansiering
Etableringsomkostninger, kurtage og garantistillelse, ekspeditionsgebyr samt kurssikring. Disse omkostninger kan variere, men er vigtige at indregne i budgettet.
Ejerskifteforsikring
Prisen på ejerskifteforsikringen kan variere kraftigt, alt efter boligens pris, og hvor omfattende dækningen er. Prisen kan variere kraftigt, i udgangspunktet mellem 5 og 50.000 kr. Koster den 30.000 kroner, skal der altså kalkuleres med 30.000 kr. x 0,5 = 15.000 kr.
Egen rådgiver
Ligesom sælgeren bistås af en rådgiver, i form af ejendomsmægleren, kan i som købere også vælgere rådgivere, f.eks. Købersmægler. Udgifterne til dette koster kan variere en del efter opgavens omfang. Den juridiske del koster som regel mellem 7 -10.000 kr.
Antenneforening, grundejerforening, ejerforening etc.
Der er naturligvis variation i disse udgifter, og om de overhovedet figurerer. Men det er vigtigt at medregne dem i budgettet.
Diverse andre udgifter
Prisen for flytning, dobbelt husleje i en periode, maling mv. Der kommer en række andre udgifter der varierer kraftigt, men som – igen – er vigtige at være opmærksomme på, og indkalkulere i budgettet.